maj 2021Håndværkskollegiet i Horsens

Genbrugstegl skal understøtte BRFfondens bæredygtighedsstrategi

Håndværkskollegiet i Horsens vil blive muret op med genanvendte teglsten fra nedrevne byggerier. Leverandør er Gamle Mursten ApS, der er specialiseret i miljøvenlig genanvendelse af tegl.

Manuel rensning af gamle teglsten hos Gamle Mursten ApS

Manuel rensning af gamle teglsten hos Gamle Mursten ApS. Foto: Frame & Work

”Det er måske svært at forestille sig, når man kigger på billederne af gamle mursten i en stor bunke, men om få år vil det første kollegie i Horsens stå klar, bygget af tegl fra nedrevne bygninger. I samarbejde med Gamle Mursten ApS vil vi give nyt liv til gammel tegl og dermed bringe danske byggehistorie ind i Håndværkskollegiet i Horsens”, siger direktør i BRFfonden, Kristian May.

 

Det er måske svært at forestille sig, når man kigger på billederne af gamle og triste mursten i bunke, men om få år vil det første kollegie i Horsens stå klar, bygget af tegl fra nedrevne bygninger. Teglen vil ikke se kedelig og gammel ud, når den pryder kollegiet, og det kan vi takke vores samarbejdspartner, Gamle Mursten ApS for.

 

Gamle Mursten ApS specialiserer sig i rensning og genbrug af mursten og bidrager dermed til at spare klimaet for CO2. Virksomheden anvender hverken kemikalier eller vand ved rensningen, men derimod vibrationer, hvilket både skåner miljøet for udledning af farlige kemikalier og overforbrug af vand.

 

BRFfonden vil gerne bidrage til at sætte fokus på vigtigheden af, at tænke bæredygtighed ind i moderne byggeri og at bæredygtighed ikke betyder kompromis med kvaliteten af materialet. Tværtimod taler materialets kvalitet ind i den danske håndværkstradition, som vi håber at kunne bidrage til at videreføre ved at opføre håndværkskollegierne.