Nyheder
Nyheder
31. august 2020
BRFfondens historie går flere hundrede år tilbage. Men ideerne om at skabe rammer for menneskers liv er de samme. BRFfondens administrerende direktør Kristian May fortæller om fondens historie og fremtid.
Hvordan kom BRFfonden på tegnebrættet?
BRFfondens rødder kan spores helt tilbage til Københavns brand i 1795. Efterfølgende grundlagde man Husejernes Kreditkasse for at hjælpe mere end 8000 mennesker, der havde mistet deres hjem og ikke havde penge til at etablere et nyt. Man skabte således en kreditkasse, hvor folk kunne låne til deres hjem, fortæller Kristian May.
Udgangspunktet for realkreditsystemet har altid været at muliggøre, at mennesker kan få et sted at bo, et sted at leve deres liv, et sted at udfolde deres drømme og deres ambitioner, og den realkreditkonstruktion er fortsat op igennem tiden, fortsætter Kristian May. Selve BRFfonden er fra 1959, hvor andre gode kræfter gik sammen for at skabe en finansieringsmulighed for de boliger, som der dengang var mangel på. Man måtte jo skabe en finansieringsmulighed, så folk kunne få et sted at bo og på den måde afhjælpe boligmangel og bolignød.
Kristian May uddyber: ”Husejernes Kreditkasse og BRFfonden blev fusioneret i 1970’erne og i slut 1980´erne foretog man så en juridisk ændring, som gjorde, at man udskilte realkreditaktiviteterne i et separat selskab, og BRFfonden blev et slags administrationsoverhoved for selve realkreditaktiviteten”.
I 2014 bliver realkreditselskabet så fusioneret med Jyske Bank fortsætter Kristian May, og herefter får BRFfonden en ny rolle.
Indtil da havde fonden egentlig ikke foretaget sig noget almennyttigt i videre omfang, men efter fusionen af BRF Kredit og Jyske Bank står vi både med en kontant formue og en betydelig aktiepost i Jyske Bank. Vi ønskede som fond at vende blikket ud ad, og undersøge hvad vi egentlig kunne gøre med de muligheder, vi nu havde fået. Det er jo sin sag at finde ud af, hvad man mere konkret kan gøre af godt i denne her verden, altså er man er nødt til at finde nogle pejlemærker og udgangspunkter at forholde sig til understreger BRFfondens administrerende direktør, og fortsætter:
”Det er jo vigtigt at fastslå, at det ikke er vores formål at dele ud som sådan, men vi har mulighed for med vores overskud at foretage noget almennyttigt og gavnligt”.
Hvad kendetegner særligt BRFfonden?
Kristian May fortæller, at Fonden kan drives på utallige måder, man kan sætte sig ned og vente på, at personer skriver, beder om penge mv., eller man kan selv være mere aktiv og kommunikere ud og opfordre folk til at skrive om støtte til forskellige formål. Der er mange muligheder fortsætter Kristian May, og i de senere år har der været en betydelig teoretisk diskussion i fondsverdenen om, hvordan er man egentlig fond? Altså vil man styre noget, vil man skabe en samfundsmæssig påvirkning, og hvor vil man befinde sig i det spektrum. Lidt karikeret: ”Skal man give en sulten mand en fisk eller en fiskestang, så han selv fremover kan forsøge at fange sin mad?”
Kristian May understreger følgende: ”Vi skulle finde vores fødder i det rum, fordi ambitionen var og er at gøre noget samfundsgavnligt og noget samfundsnyttigt, men også at sikre, at der er en kobling til det, vi kommer af. Man skal kunne se en sammenhængen med BRFfonden og Realkredit i de projekter, vi kaster os ud i. Så vi kiggede på vores historie, og hvad det egentlig var man gjorde i sin tid, og på det grundlag formulerede vi så vores vision og mission”.
Visionen er at skabe gode rammer for menneskers liv og aktiviteter.
Og missionen er at BRFfonden vil skabe bolig- og bygningsmæssige forudsætninger for menneskers trivsel, livskvalitet og medborgerskab.
Vi vil, fortsætter Kristian May, med andre ord gerne sørge for, at folk kan få et godt liv, men også at man er en aktiv og god samfundsborger. Medborgerskab indebærer jo, at man påtager sig sit ansvar som samfundsborger.
Det blev således vores overordnede ramme, og så kiggede vi på, hvem det kunne være interessant at skabe rammer for, og er der en samfundsudfordring eller samfundsopgave, vi kunne hjælpe med at håndtere i den sammenhæng. Vi ved, at vi risikerer at komme til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden, og håndværk er lidt blevet sådan noget, der bliver set lidt skævt til – det er ”meget bedre” at gå i gymnasiet og få en boglig uddannelse, om man så kan bruge den eller ej.
Kristian May afslutter: ”Derfor er vores mål med kollegiebyggerierne at skabe nye og optimale rammer, for dem der skaber rammer for os andre, dvs. de håndværkere der beskæftiger sig med byggeri. Vi kan jo ikke afhjælpe et kommende underskud på 60.000 faglærte på få år, men vi kan i hvert fald være med til at sende nogle signaler om at give håndværket den prestige og anerkendelse, som det fortjener, så flere unge mennesker finder det interessant at blive håndværker”.