Nyheder

Håndværkskollegier

31. marts 2019

Det indledende arbejde til Håndværkskollegierne er sat i gang


BRFfonden har taget initiativ til at sætte fokus på oprettelsen af en række håndværkskollegier, der kan udvikle og fastholde den vigtige håndværkstradition.

I samarbejde med en udviklingsgruppe har fonden derfor gennemført tre workshops, hvor deltagerne blandt andet gav deres input til, hvad Håndværkskollegierne skal kunne tilbyde af fysiske, faglige og sociale faciliteter og, hvem kollegierne skal henvende sig til.

Udviklingsgruppen bestod af elever og ledere fra Learnmark Horsens, lærlinge og deres mestre fra omegnen, samt repræsentanter fra BRFfondens bestyrelse og elever fra Arkitektskolen i Aarhus. Samarbejdet omfattede også en studietur til Tietgen Kollegiet.

Processen med udviklingsgruppen har dannet fundamentet for et skitseringsprogram, som vil være grundlaget for etableringen af det første kollegie.

 

 

« Flere nyheder