Nyheder
Nyheder
31. august 2020
BRFfonden opfører de kommende år tre nye topkvalitets kollegier til unge håndværksstuderende. Fonden vil skabe stolthed om håndværksfagene, og sikre de optimale rammer for dem der udfører fremtidens boliger og byggeri.BRFfondens administrerende direktør Kristian May fortæller om fremtidens nye håndværkskollegier.
Hvilke fremtidige projekter har BRFfonden på tegnebrættet?
Opførelsen af innovative kollegier til fremtidens håndværkere bliver i de kommende år BRFfondens bidrag til at tage et samfundsansvar. Kristian May fortæller, at fonden har et stort ønske om at bygge videre på en meget stærk håndværkskultur, hvor hensigten er at bygge kollegier til de unge, der kan og vil og som har ambitioner på deres fags vegne.
”Vi vil understøtte de unge mennesker, der vælger at tage sig en uddannelse indenfor fag, som er relevante og nødvendige, og som kan sikre, at der i samfundet er en fornemmelse af faglighedens betydning. Der er jo masser af boliger, der kræver en kærlig hånd, hvor du ikke bare kan gøre det med gips og glas, men man er nødt til at have en mere håndværksmæssig tilgang, og der er heldigvis også byggerier, der bliver opført med den ambition, at de skal afspejle gode håndværksmæssige kvaliteter”, udtaler Kristian May.
Hvordan kom I frem til hvor og hvor mange kollegier projektet skal afstedkomme?
Vi fik lavet særkørsler fra Danmarks Statistik, fortæller Kristian May, for at finde ud af, hvor vi skulle placere kollegierne, altså hvor bor de unge mennesker, hvor arbejder de, hvilke skoler og uddannelsesinstitutioner bruger de, og hvor ligger de. Ud fra de samlede data fik vi udarbejdet en matrix for, hvor det ville være mest relevant at placere kollegierne. Målet var altså ikke bare at bygge det mest attraktive byggeri nede ved vandkanten ved Kalvebod Brygge, men at identificere et behov og nogle samarbejdspartnere omkring steder hvor de unge mennesker allerede er. Kristian May fortsætter: ”Vi vil netop ikke bygge et kollegie, der pludselig ikke er nogen, der har brug for. Og så vil vi naturligvis gerne bygge i kommuner, hvor vi er velkomne”.
Det første kollegie opfører vi i Horsens, fortæller Kristian May. Horsens har i forvejen en høj koncentration af uddannelser indenfor byggeri, der er et velfungerende erhvervsliv i Østjylland, og uagtet svingninger i aktivitet vil der være et vedvarende behov for kollegieboliger. Vi nedsatte herefter en udviklingsgruppe for at finde ud af, hvad et innovativt kollegium for unge håndværkere skal kunne og indeholde. Udover at være et konkret eksempel på godt håndværk i materialer, udførelse og indretning bliver der lagt vægt på, at der er undervisningsfaciliteter med tilhørende værksteder, hvor man vil kunne gå ind og diskutere en eller anden konstruktiv problemstilling og efterfølgende gå ud på værkstedet og en til en fremstille det.
Kristian May fortsætter: ”Vi bygger en ramme, men vi færdigindretter f.eks. ikke værkstederne, da vi synes, at det er dem, der har forstand på håndværket, der skal være med til at bestemme den endelige udformning og indretning”.
Der vil være fællesfaciliteter, som gør, at man kan mødes om mad og om andre ting, og vi tog en vigtig beslutning om, at hvert kollegie ikke bliver større end til 84 beboere, fordi det ellers bliver for upersonligt, og gruppen af beboere bliver for stor til at kunne være privat. Vi fandt frem til 84, da vi talte med bl.a. højskoler og spurgte: ”Hvor fungerer tingene socialt optimalt? Hvor mange mennesker kan man bringe sammen, før det bliver upersonligt eller som sagt for institutionspræget? Og så sagde de, at det ligger lige omkring de der 80 stykker.”
Kristian May understreger følgende i interviewet: ”Arkitekterne på byggeriet har f.eks. fået at vide, at kollegierne skal vise håndværk i bedste kvalitet. Der skal være ordenlige samlinger på f.eks. de bjælker, man kan se er synlige, at der i øvrigt er synlige konstruktioner, så man kan se, hvordan huse er bygget, at materialerne er ærlige, at de spiller sammen, at tingene har en kvalitet, at det ældes med ynde. Det skal være fascinerende, smukt og noget omgivelserne kan lade sig inspirere af”.
Der findes ikke noget forbillede for det her, men man kan sige, at vi har taget udgangspunkt i nogle overordnede forbilleder i den forstand, at der stadigvæk er lande hvor det at udanne sig til håndværker har en meget høj prestige som fx i Schweiz og Østrig.
Er der særlige kriterier, som de unge håndværksstuderende skal opfylde for at søge kollegierne?
De 84 unge mennesker, der skal bo på kollegiet, bliver valgt baseret på ansøgning. Vi vil gennem vores rekruttering få nogle mennesker ind som deler ambitionen, respekterer rammerne og vil være med til at udvikle tingene. De unge mennesker skal være på deres hovedforløb, dvs. de er formentlig omkring 18 år og er enten i lære hos en håndværksmester, i skoleforløb eller i skolepraktik. Der er ikke nogen, der har anvisningsret til kollegiet. Der er ikke offentlige penge involveret, og vi har ikke nogen forpligtigelser overfor bestemte grupper. ”Det er også vigtigt for os, at de studerende skal kunne betale for at bo der. Huslejen kommer til at svare til, hvad et sædvanligt kollegieværelse koster”, understreger Kristian May, og fortsætter: ”Vi har en ambition om at bygge foreløbig tre kollegier. Tidshorisonten for de tre kollegier er således, at det første i Horsens håber vi er færdigt ultimo 2023. Derefter arbejder vi på planerne for de øvrige, og dem har jeg en ambition om, vi kan sætte i gang parallel forskudt, således at de bliver løbet i gang i nogle faser sideløbende med, at vi arbejder i Horsens, hvor de andre kollegier forhåbentligt vil komme med et par års mellemrum”.