Nyheder
Nyheder
16. juni 2020
BRFfonden har gennem længere tid arbejdet intensivt på at udvikle en politik for bæredygtighed for fonden som giver rammer og retningslinjer for fondens aktiviteter.
Politiken skelner klart mellem på den ene side det positive samfundsmæssige bidrag (impact), der kan skabes og måles på gennem fondens uddelingsaktiviteter og på den anden side fondens investeringsaktiviteter, der har til formål at finansiere uddelingsaktiviteterne på en ansvarlig måde.
”Med opførelsen af kollegierne ønsker fonden at yde et direkte positivt samfundsbidrag, bl.a. gennem en stærk miljøprofil for byggeriet, og derfor har vi nu udviklet en model, der kan måle, vurdere, evaluere og kommunikere den samfundsmæssige påvirkning af fondens uddelingsaktiviteter på grundlag af FN’s verdensmål” siger Kristian May, der er direktør for BRFfonden.
Når det gælder fondens investeringer, så betyder den nye politik for bæredygtighed, at fonden stiller en lang række krav til fondens kapitalforvaltere, bl.a. om tiltræden af UN PRI.
”Vi vil ikke investere i virksomheder, der producerer kontroversielle våben, herunder landminer og klyngevåben, ligesom vi ikke vil investere i virksomheder, der henter en væsentlig del af deres omsætning fra kul. Fremadrettet vil porteføljen heller ikke indeholde investeringer i tobak” siger Kristian May.
BRFfondens politik for bæredygtighed er inspireret af både nationale og globale anbefalinger for god fondsledelse, herunder Erhvervsministeriets Vejledning om Ansvarlige Investeringer og FN’s Principper for Ansvarlige Investeringer (UN PRI) samt UN Global Compact, som BRFfonden har tilsluttet sig.
Du kan læse hele bæredygtighedspolitikken her: BRFfondens politik for bæredygtighed (opdateret april 2024)